Logo
Regioner og fagtekniske selskaber har deres egne logoer. Logoerne er udarbejdet efter specielle regler, og udarbejdes af IDAs marketingenhed.
Opbygning af logo for fagteknik og regioner
Logoerne for regionr og fagtekniske selskaber afspejler enhedens navn.
De består af
- IDA logo (IDA Basic)
- Navnet på regionen/selskabet (skrevet under IDA Basic)
- Fagtekniske logoer tilføjes TM efter selskabets navn
(for at markere et samlet mærke)

Regionale enheder (grupper, udvalg og afdelinger) skal anvende logoet for deres region på deres materialer fx IDA Fyn. Det skal så fremgå af teksten, hvilken gruppe, afdeling etc. der er tale om. På den måde fremgår det tydeligt, at afsenderen fx er Byggetekniske Gruppe i IDA Fyn.
Når navnet skal angives et sted, hvor der ikke er noget logo, skal navnet angives som fx Byggeteknisk Gruppe, IDA Fyn.
Farve på logoerne
Lige som IDA logoet kan logoerne for fagteknik og regioner anvendes i forskellige farver. Grå er standardfarven. Man kan også vælge at bruge en af de corporate IDA afrver (rød, grøn, blå, sand eller hvid). Logoerne behøver ikke at være samme farve, hver gang de bliver brugt.

Størrelse af logo
For at sikre ensartethed skal logoet anvendes i bestemte størrelser afhængig af formatet på materialet. Størrelsen på logoet regnes ud fra højden på IDA Basic, da den dels er gennemgående for alle fagtekniske og regionale logoer, dels skal matche størrelsen af IDA logoet på andre IDA materialer.
- Format A3 + A4: Højden på IDA basic = 9 mm
- Format A5 + A6: Højden på IDA basic = 12 mm
Størrelsen for øvrige formater kan ses under reglerne for IDA logoet.
Vignet som identitetsgrafik
De fagtekniske selskaber, der ønsker det, kan få udarbejdet en vignet (illustration), der visuelt understøtter deres identitet. Vignetten er et grafisk element, der er uafhængig af logoet. Det vil sige, at den ikke skal placeres et bestemt sted i forhold til logoet, men skal bruges som understøttende og gennemgående grafik.

Farve på vignet
Standardfarven for vignetten er grå - lige som logoet - men kan også anvendes i de corporate IDA farver. Den valgte farve skal matche den farve, der er valgt til logoet i det aktuelle materiale.
Vignetten udarbejdes via IDAs marketingenhed.
Input til udarbejdelse af vignet
Hvis et fagteknisk selskab ønsker en vignet, skal de aflevere input til, hvad vignetten skal vise og hvorfor. Selve udformningen står IDAs marketingenhed for. Det er ens for alle vignetter og følger IDAs designregler.
Det input, vi har brug for er
- Baggrundinformation om enheden
- Hvad er det enheden beskæftiger sig med? - Eksempler på billeder, der beskriver enhedens faglige område
- Hvilke billeder (2-3 stk.) kan man bruge til at beskrive enhedens faglige område?
- Hvorfor netop disse billeder?
- Uddybning. Hvis billedet fx er en bil, hvilken slags bil er det så? Hvad skal billedet (bilen) symboliserer rent fagligt?
Udarbejdelse af logo
Logoet skal udarbejdes via IDAs marketingenhed for at blive godkendt.